RC Parken

 

RC Parken logo

 

On this site you can find the manual of "RC Parken". It is written in Danish, but we are more than willing to explain the manual to you. Just contact the board of RC Parken

The board

 

Here is the manual:

 

 

 

 

RC Parken logo

 

 

 

RC Parkens håndbog

 

2008

 

 

 

Indholdsfortegnelse

Formål .........................................................................................side   3

Beskrivelse af RC Parken ....................................................... side    4

RC Parkens ejerforhold............................................................ side    5

RC Parkens styring, ledelse og repræsentation.................... side    5

Beliggenhed............................................................................... side    6

Begrundelse for beliggenheden............................................... side    6

Faciliteter i RC Parken.............................................................. side    7

Krav vedr. støj/afstand til naboer m.m. ................................... side     7

Hvilke aktiviteterskal der afholdes?......................................... side     8

Hvilke certifikater findes der?................................................... side     8

RC Parkens reglement.............................................................. side     9

RC Parkens ejerforhold, drift og ledelse ................................. side    11

Praktiske oplysninger .................................................................side    16    

 

Bilag:                                                                             

RC Parkens organisation ...........................................................side  18

Satellitfoto af RC Parkens beliggenhed ....................................side  19

 

side 3 i håndbogen

Vision

Det er RC Parkens formål at udbrede interessen for en konstruktiv og lærerig hobby- og tidsfordrivelse indenfor disciplinerne modelfly (herunder også modelhelikoptere) modelbiler og modelbåde og – skibe.

RC Parken skal danne rammen om et fællesskab der går på tværs af disse modeldiscipliner. 

RC Parken skal være med til at sætte lokalegnen på landkortet både nationalt og internationalt.

 

side 4 i håndbogen

Beskrivelse RC Parken

RC Parken er et fritids- og rekreativt område for mennesker i alle aldre. Et sted hvor man kan tage hen for at se unge og gamle boltre sig med alle former for fjernstyrede modeller og hvis man har lyst kan deltage enten på gæstebasis eller som medlem af parkens forskellige klubber.

RC Parken ligger på ca. 3 ha. jord!

RC Parken har eget luftrum på 100 x 300 m

Flyvepladsen er godkendt til stormodeller!

I den østlige del af RC Parken ligger modelflyvebanerne.

Der er astfaltbane, græsbaner og heliport.

Astfaltbanen er ca. 130 x 14 meter

Der er en græsbane på begge sider af asfaltbanen. For begge ender af astfaltbanen er der yderligere ca. 30 m græsbane

Den store af græsbanerne er 200 x 24meter

I den vestlige del ligger der to modelbilbaner

Den ene bilbane er en astfaltbane på 250 m (on-road) og den anden er en jordbane på 250 m (off-road)

Nordøst for modelbilbanerne ligger modelskibssøen med øer og havne

Søen er en trekantet sø på ca. 4000 kvadratmeter med havneanlæg. Søen kan om vinteren bruges som skøjtesø. Ned til søen og et stykke ned i vandet er der bygget en granittrappe så man let kan søsætte både og skibe. Endvidere kan man let komme ned på isen. Foruden skibe kan søen også bruges til vandfly. Fly på vand er i følge søfartsloven at rubricere som maskindrevne fartøjer. Husk lige det for så træder vigereglerne (søfartsreglerne) i kraft.

Endvidere er der parkeringspladser til ca. 100 biler, fællesarealer til fritidsaktiviteter som grillplads og opholdsplads med overnatnings muligheder. Der er klubhus og diverse specialindretninger til de enkelte klubber/foreninger.

RC Parken er under skyldig hensyntagen til gældende love og bekendtgørelser, natur og miljø, et kraftcentrum for modelfly (motor- og svævefly), modelhelikoptere, modelbiler, modelskibe og modelbåde. RC Parkens anlæg lever op til internationale standarder.

Der afholdes med passende mellemrum stævner og konkurrencer.

Alle modeller opfylder gældende love og bekendtgørelser med hensyn til sikkerhed og larm/støj.

 

side 5 i håndbogen

RC Parkens ejerforhold
RC Parken er privatejet og ejes af ejeren af matrikel 408 Søgård, Kliplev Ejerlav.

 

RC Parkens styring, ledelse og repræsentation

De enkelte klubber er selvstyrende med hver deres bestyrelse og eget regnskab. Over de enkelte klubber sidder der en fælles direktion, RC Parkens direktion, som søger for samarbejdet mellem klubberne og fordeler fællesudgifter. Samarbejdet mellem RC Parkens direktion og ejeren foregår i RC Parkens bestyrelse. Her er der mindst tre repræsentanter for ejeren og en repræsentant for hver klub fra RC Parkens direktion.
Enkelpersoner kan leje en eller flere dage. Ved længere tids leje tegnes kontrakt.
Der tegnes kontrakt med hver enkelt klub. Der findes to slags kontrakter:

En langtidskontrakt og

en korttidskontrakt (tidsbegrænset)

Korttidskontrakt lejere har ikke medbestemmelse i RC Parken


Leje af RC Parken indgås mellem ejer og lejer. RC Parkens ejer udfærdiger

RC Parkens reglement


Ønsker de enkelte klubber henholdsvis foreninger det, kan de udfærdige et reglement der er speciel for deres klub/forening

RC parken repræsenteres udadtil blandt andet på internet med:

www.rcparken.dk

Den enkelte klub henholdsvis forening repræsenterer sig selv. RC Parkens direktion repræsenteres af den adm. direktør. RC Parken repræsenteres af bestyrelsesformanden

 

side 6 i håndbogen

Beliggenhed

RC Parken ligger på matrikel 408 Søgård, Kliplev Ejerlav. Se venligst også satellitkortet i bilagene på side 14

Modelflybanerne ligger i den sydøstlige del af RC Parken.
Modelbilbanerne ligger i den vestlige del af RC Parken og modelskibssøen i den nord-nordvestlige del af RC Parken

Retningen for modelflyvepladsen er 110/290 grader af hensyn til stedets vindforhold og solen. Modelstyrende personer vil helst stå med ryggen til solen for ikke på noget tidspunkt at kunne blive blændet. Vi har ved studier på stedet bemærket at vinden oftest er i vest sydvest. Modelfly starter og lander bedst i modvind.

 

side 7 i håndbogen 

Begrundelse for beliggenheden

Jordbundsforholdene er ret vigtige. RC Parken ligger på let sand- henholdsvis muldjord. Fed jord er besværlig og tungt for modeller at starte/lande i og køre i. Efter at der er fjernet ler i undergrunden er der blevet drænet og vandet forsvinder hurtigere og jorden tørrer bedre. Publikum kommer langt hellere ud at gå på let jord end på tung leret jord. Biler svines ikke så let til på let jord som de gør på tung jord. Det giver flere ”modeldage” når vandet hurtigt tørrer væk.

Vi anser placeringen af RC Parken her på Søgårdsmark, som området kaldes, for at være unik.

Tilkørselsvejen alle steder fra er optimal. Det er let at forklare vejen både på skrift og i tale.
Vi er ude på det flade terræn. Det er vigtigt især for flyvning at der er så få terrænproblemer som mulig. Især højspændingsledninger (på grund af risiko for radioforstyrrelser) og store skove med megen forstyrrende termik (opad gående luftstrømme fra skoven) vil virke forstyrrende og begrænsende for aktiviteterne.

 

RC Parkens faciliteter

    1. Klubhus med afdelinger for diverse interessegrupper, undervisningslokale, byggelokaler, kontor, tekøkken og sanitære forhold.
    2. Modelflyvebaner i asfalt og græs
    3. Modelbilbane on-road (asfalt), off-road (jordbane) og en indendørsbane
    4. Modelsø med havne og øer til modelskibe -både og vandfly
    5. Parkeringsområder
    6. Fællesområde med for eksempel grillplads,  publikumsområde, teltplads og plads til campingvogne

 

Krav vedr. støjafstand til naboer osv.

Modellerne skal alle opfylde støjdæmpningskravene. Både de nationale og internationale. Det vil sige at samtlige modeller skal være forsynede med en lyddæmpende anretning (lydpotte/lyddæmper) med mindre de er elektrisk fremdrevne. Rent praktisk er det et mindre problem idet modellernes motorer kører elendigt hvis de ikke er forsynet med en ”potte”. Modelmotorer nu til dags larmer ikke og man skal ikke særligt langt væk så kan man kun se dem og ikke høre dem.

I BL9-4 fra Lov om luftfartsvæsen står der under punkt 4.3 nævnt hvilke afstande der skal iagttages til bebyggelser og større offentlige veje (mindst 150 m). Der skal være tilknyttet et luftrum på mindst 100 x 300 m og der skal være mindst 5 km til godkendt flyveplads. Modelflyvepladsen skal være anmeldt til den organisation, der er godkendt af Statens Luftfartsvæsen.
Under punkt 4 står der endvidere noget om radiostyringsgrejet og hvad modellerne må veje.

 

side 8 i håndbogen

Hvilke aktiviteter skal der afholdes?

Følgende aktiviteter skal tilstræbes

    1. Flyve og træne med det man kalder fastvingede modelfly
    2. Flyve og træne med modelhelikoptere
    3. Køre med modelbiler
    4. Sejle med modelskibe, både motordrevne og sejlskibe
    5. Bygge fly, helikoptere, biler og skibe især i vinterhalvåret
    6. Undervise i relevante emner. For eksempel aerodynamik, meteorologi, modelbygning, rettigheder og pligter, motorlære, brændstofslære, sikkerhedsregler
    7. Afholde prøver for at opnå certifikater.
    8. Afholde stævner, sommerferielejre, konkurrencer, træningslejre og alm. træning med henblik på deltagelse i konkurrencer i DK og udland.
    9. Kammeratligt samvær herunder sommerfest

 

Hvilke certifikater findes der?

Til RC modelfly findes der følgende certifikater::

A-certifikat
H-certifikat
S-certifikat
Stormodel motorfly
Stormodel heli
Stormodel svæver
Jet certifikat

 

side 9 i håndbogen

 

 

 

RC Parken logo

 

 

RC Parkens Reglement

 

§1

Disse regler glæder for alle der opholder sig i RC Parken

 

§2

Ingen af disse regler må stå i vejen for sund fornuft og opførsel der stemmer overens med god opførsel og skik

 

§3

Alle der færdes i RC Parken skal opføre sig efter "bonus pater familias" princippet

 

§4

Alle der færdes i RC Parken skal medvirke til at god ro og orden hersker. Løse hunde må ikke færdes i RC Parken. Børn skal være under kontrol af voksne

 

§5

Biler skal parkeres på de dertil indrettede steder. Plads til telte og campingvogne anvises af RC Parkens direktion eller den enkelte klub/forening

 

§6

Alle der færdes i RC Parken skal følge henstillinger fra de enkelte klubber/foreninger, direktionen eller bestyrelsen. Dette kan for eksempel ske ved opslag relevante steder eller ved personlig henvendelse.

 

§7

Modeller der bruges i RC Parken skal overholde gældende love for støj og miljø. Særregler og love for de enkelte klubber henholdsvis foreninger skal overholdes

 

§8

Efter endt "legedag" skal det benyttede område forlades ryddeligt og pænt. Dette indebærer at affald, også fra andre, fjernes

 

§9

Ved særlige lejligheder kan RC Parkens Modelflyveklub, RC Parkens direktion eller RC Parkens bestyrelse udstede midlertidige regler der så gælder i stedet for, eller supplerer disse regler

 

§10

Den enkelte modelklub henholdsvis modelforening, RC Parkens direktion eller RC Parkens bestyrelse kan udstede sanktioner mod enkelte eller flere personer. Dette kan foregå mundtlig, skriftlig eller begge dele

 

Bestyrelsen

2008

 

 

 

 

side 11 i håndbogen

 

RC Parkens ejerforhold, drift og ledelse

 

1. Ejerforhold

 § 1. RC Parken ejes af ejeren af matrikel 408 Søgård, Kliplev Ejerlav med alt tilhørende naglefast på området. Herefter kaldet ejer
2. Løsøre tilhører de respektive ejere/klubber/foreninger eller andre brugere. Herefter kaldet lejer


Ejer:   Hans Peter Ruwald ”Bille”

 

2. Lejemålet. Brugsret

§ 2. Ejer tegner kontrakt med lejer/lejere.

1. Lejemål giver, afhængig af den enkelte kontrakt, lejer brugsret over:

Modelflyanlægget og fællesfaciliteter
Modelbilbanerne og fællesfaciliteter
Modelskibssøen og fællesfaciliteter
Hele RC Parken uden begrænsning
Eller andre dele fastlagt i den enkelte kontrakt

2. Med fællesfaciliteter menes udenomsarealer, p-pladser, klubhus m.m.

3. Jagtretten tilhører ejer

4. Fiskeretten tilhører ejer

5. Modelskibssøen kan bruges af modelfly såfremt dette aftales nærmere med lejer af søen eller RC Parkens bestyrelse

6. Fly skal vige for skibe

7. På modelskibssøen gælder de normale søvejsregler

8. RC Parkens bestyrelse kan, uanset § 2 stk.1, tildele en lejer fuld brugsret til hele parken for en nærmere fastlagt, som regel kortere, periode 

 

3. Leje. Lejemålets start og opsigelse.

§ 3. Den årlige leje andrager 50 % af lejers samtlige indtægter. Lejen betales bagud og er forfalden pr. 1. januar med sidste betalingsdag 15. februar Forfalder lejen ikke rettidig er ejer berettiget til at fastsætte en leje, der straks er forfalden

  1. Første leje, henholdsvis sidste leje, udregnes i forhold til et helt års leje med ½ års nøjagtighed. Det vil sige at der ved første eller sidste lejes forfald betales enten ½ eller 1 års leje. Således følger lejemålet kalenderåret
  2. Lejemålet starter med underskrift på denne lejekontrakt
  3. Lejemålet kan opsiges fra begge parter med 12 måneders varsel til den første hverdag i en måned
  4. Ophører lejemålet skal ejer og lejer besigtige det lejede og evt. erstatning for ødelagt materiel herunder bygninger og installationer erstattes af lejer
  5. Normalt slid hører ikke under erstatningspligten for lejer
  6. Opsigelse af lejekontrakten meddeles til, henholdsvis af, RC Parkens bestyrelse
  7.  Ved ophør af lejemålet er skyldig leje straks forfalden

 

4. Grov uforsvarlig eller ulovlig opførsel. Sanktionsmuligheder

§ 4. Grov uforsvarlig opførsel eller ulovlig opførsel medfører straks ophør af lejekontrakten, hvorved der ikke skal gives opsigelsesvarsel.

2.  RC Parkens bestyrelse afgør hvad der forstås med ”grov uforsvarlig”

3.  Af sanktionsmuligheder kan RC Parkens bestyrelse idømme en enkelt person eller en gruppe af personer karantæne i en nærmere fastlagt periode

logo

5. RC Parkens bestyrelse

§ 5. RC Parkens overordnede ledelse er en bestyrelse, ”RC Parkens bestyrelse”, der mindst består af en bestyrelsesformand (ejer) samt to familiemedlemmer og en repræsentant for hver lejer. Som regel er repræsentanten for lejer i RC Parkens bestyrelse den siddende formand i den pågældende klub. Ejer bestemmer antallet af medlemmer i RC Parkens bestyrelse. Ejer bestemmer hvem der skal være medlem af bestyrelsen

  1. RC Parkens bestyrelse har ubegrænset brugsret over alle faciliteter
  2. RC Parkens bestyrelse er ulønnet. Udgifter i bestyrelsen betales som regel af bestyrelsesformanden

logo

6. RC Parkens direktion

§ 6. RC Parkens daglige ledelse foretages af en af lejer valgt direktion, ”RC Parkens direktion”. Denne består af tre medlemmer fra den enkelte lejers egen bestyrelse

  1. RC Parkens direktion konstituerer sig selv ved første møde efter tiltrædelse. Følgende titler benyttes: Adm. direktør, vicedirektør, sekretær og medlemmer af direktionen
  2. RC Parkens direktion skal derefter godkendes af bestyrelsesformanden
  3. Generelt er længst siddende medlem af RC Parkens direktion adm. direktør. Dette kan dog fraviges
  4. RC Parkens direktion er ulønnet. Udgifter i direktionen hører under fælles driftsudgifter jf. § 7 stk. 1
  5. RC Parkens direktion holder møde en gang månedlig, eller efter behov
  6. RC Parkens direktion står for økonomien og sørger for den daglige drift af RC Parken
  7. RC Parkens direktion har ansvaret for orden og sikkerhed og kan i den anledning udstede et ordens- og sikkerhedsreglement for RC Parken hvis dette findes nødvendigt

 

7. Lejers ledelse og drift

§7. Lejer, dennes klub eller forening er selvstyrende med egen bestyrelse

 

8. Udgifter


§ 8. Den enkelte lejer står selv for egne udgifter, herunder drifts- og vedligeholdelsesudgifter

  1. RC Parkens direktion fordeler fælles drifts- og vedligeholdelsesudgifter mellem lejerne
  2. Udgifter til RC Parkens drift og vedligeholdelse er ejer uvedkommende

 

9. Samarbejde

§ 9. Samarbejdet mellem RC Parkens bestyrelse og RC Parkens direktion foregår ved jævnlige møder

 

10. Tvistigheder

§ 10. Tvistigheder på ethvert niveau afgøres af RC Parkens bestyrelsesformand

 

11. Anlægsarbejder

§ 11. Anlægsarbejder skal godkendes af RC Parkens bestyrelse

 

 12. Internet. Home page

§ 12. RC Parkens home page, www.rcparken.dk, bestyres af RC Parkens bestyrelse, der dog kan uddelegere opgaven. RC Parkens bestyrelse kan tildele e-mail til lejer



13. Andre lejemål

§ 13. Lejekontrakt til et specialområde udelukker ikke andre fra at leje sig ind på samme område i RC Parken
2. Korttidskontrakter, der er tidsbestemt kan oprettes
3. Korttidskontrakter indgås med RC Parkens ejer

 

 14. Midlertidige bestemmelser

§14. Ejer, RC Parkens bestyrelse, RC Parkens direktion, de enkelte klubber henholdsvis foreninger og enkelt lejere kan i overensstemmelse med ejer udstede permanente eller midlertidige regler for de enkelte ansvarsområder.

 

RC Parken den 04. August 2008

Hans Peter Ruwald ”Bille”

 

 

side 16 i håndbogen

 

 

Praktiske oplysninger

 

 

Postadresse

 

 

 

Beliggenhed

 

RC Parken
Fjordvejen 128 B, Sønderhav
6340 Kruså
Danmark

Husk beliggenhed og postadresse er forskellig

 

Søgårdsmark, 6200 Åbenrå

 

 

Åbningstider og hvornår flyves, køres og sejles

 

Generelt er RC Parken altid åben, så længe der er lyst nok til at lege. På vores kalender på internet kan du se hvornår der flyves, køres og sejles.

 

Kontaktpersoner

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bliv medlem

 

Om selve RC Parken

 

RC Parkens ledelse og organisation

 

Formand for flyverne:

Svend Christensen

svenogkirsten@bbsyd.dk

tlf.:  0045 7468 7323       

 

Formand for bilerne:

Per Hamann

rcklubsyd@gmail.com

tlf.:  0045 4073 6120

 

Formand for skibene:

Lars C. Ruwald

lars@ruwald.com

tlf.:  0045 4053 2112

 

Ønsker du at blive medlem kontakt den enkelte klubs/forenings formand

Kontakt os

Du kan læse mere om RC Parken på:

About us

 

RC Parken ledes i tre niveauer:

Klub-/forenings bestyrelsen 

RC Parkens direktion

RC Parkens bestyrelse

Der er under bilag i denne håndbog et organisationsskema

 

 

Fax

 

0045 7460 8524

 

e-mail

 rcparken@rcparken.dk

 

Website

  http://www.rcparken.dk

 

 

 

Side 13 i håndbogen 

 

 

 Bilag

 

 organisation

 

 

Satellitfoto af RC Parkens beliggenhed

 

 

 Sat billede af RC Parken

 

 

Bille Ruwald

RC Parkens Bestyrelse

 

back to the top

back to the frontpage

 

Copyright © 2008 RC Parken. Please respect the work we put into this.